Jeg har bogstaveligt talt sat kysten til at fermentere herhjemme. Det er nu overstået, da jeg satte blodrød ribbeblad, tarmrørhinde, savtang, blæretang, strandbede og strandkål til at fermentere i havvand i glassene herhjemme d. 9/5.
Swipe og se den lækre, grønne kyst-salat der bl.a. er kommet ud af det.

Selvom billederne selvfølgelig giver indtryk af, at jeg simpelthen har kommet havvandet i glassene, er det ikke tilfældet. Vandet skal først filtreres og dernæst koges i 15 min. for at tage livet af mulige bakterier, algeopblomstringer og andet der florerer i havvand.

Allerførst skal man dog have udset sig et sted med rent havvand. Det kan tjekkes på miljøportal.dk og badevand.dk. Fødevarestyrelsen informerer om algeopblomstringer på deres hjemmeside.